Bøger i Miljøbiblioteket 7 serien
-
178,95 kr. På en varm sommerdag kan vi se forureningen ligge som et fint brunt tæppe over større danske byer, og om vinteren snor røgen fra utallige brændeovne sig op fra skorstene. I hele Danmark forpester lastbiler og biler os med bilos – uanset årstid. En stor del af den forurening ender i vores lunger, resten i naturen.Vi er afhængige af den luft, vi indånder, og kan ikke undgå at blive påvirket. Årligt dør op mod 3 millioner mennesker i verden på grund af luftforurening. I Danmark skønnes tallet at være 4.000. Det er alvorligt, og der er brug for at fokusere mere på kilderne til forureningen og konsekvenserne af den. Alligevel er den gode nyhed, at luftkvaliteten i Danmark faktisk er god relativt set.Luftforurening og sundhed måler den aktuelle forurening af luften og ser på helbredseffekterne. Her er perspektivet også de omkostninger i kroner og øre, luftforureningen har for samfundet. Det er derfor vigtigt at følge udviklingen og se på, hvad vi kan gøre for at begrænse luftforurening i fremtiden.
- Bog
- 178,95 kr.
-
- og de nye autokratier
288,95 kr. Det moderne demokrati befinder sig i en krise. Nye tendenser truer fundamentet for det liberale, repræsentative demokrati. De klassiske trusler imod demokratiet – statskup fra oven, revolution fra neden – er blevet sjældenheder. I dag er det ikke generaler i uniform, der proklamerer demokratiets afslutning, men politikere og andre i jakkesæt, der underminerer demokratiet i demokratiets navn. Krisen manifesterer sig som regel ikke i dramatiske øjeblikke, men snarere i længerevarende udviklinger, hvor balancen mellem det demokratiske og det ikke-demokratiske langsomt og skridtvis skubbes i retning af det ikke-demokratiske. I dag snydes der mindre på valgdagen, men snarere alle de andre dage, hvor pressefrihed indskrænkes, oppositionspolitikere chikaneres, embedsværket politiseres, korruption sikrer loyalitet, og domstolenes uafhængighed krænkes. Alt sammen i et sprog, der ligner demokratiets. Demokratier dør i dag ikke med et skrig, men med en stille hvisken. I denne bog tager danske forskere pulsen på det globale demokrati. De viser, at den demokratiske virkelighed af i dag er en mangfoldighed og undertiden en sammenblanding af demokratier og såkaldte autokratier, hvor magten er placeret hos én gruppe, der bruger og udhuler de demokratiske spilleregler til at sikre sig fortsat magt. Bogen sætter ord på de udviklinger, der truer med at kvæle det levedygtige demokrati.
- Bog
- 288,95 kr.