Bøger i Holberg. Ludvig Holbergs hovedværker 1-22 serien
-
188,95 kr. Moralske tanker er et overskudsværk. Her øser den modne Holberg ud af sin livsvisdom i 63 elegante essays, fulde af provokationer og paradokser. Stilen er formfuldendt retorisk, og samtidig er det glasklar formidling af oplysningstidens tanker om psykologi, samfundsliv og menneskelige relationer. Titlen skal ikke misforstås. Holberg prædiker ikke moral, tværtimod: Gang på gang sætter han spørgsmålstegn ved traditionelle normer og opfattelser og afprøver om de kan leve op til sund fornuft, og om de tjener noget nyttigt formål. Med øjenåbnende analyser og drillende påstande udfordrer han læseren til at tænke selv.
- Bog
- 188,95 kr.
-
165,95 kr. Erasmus Montanus er evigt aktuel. Komedien om den blærede akademiker der kommer til kort i mødet med den virkelige verden hjemme i landsbyen, både morer og udfordrer den dag i dag. Ellers byder det femte bind komedier på adskillige ældre herrer med interessante særheder: Den giftelystne gamling i Pernilles korte frøkenstand, den snobbede Jeronimus i Den honnette ambition og den stressede Vielgeschrey i Den stundesløse. Og overalt er der kærlighed på spil. De usynlige studerer ligefrem kærlighedens psykologi: længslen efter den forbudne frugt og forelskelsen i forelskelsen selv.
- Bog
- 165,95 kr.
-
165,95 kr. HOLBERG er en storstilet udgave fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab af Ludvig Holbergs hovedværker i 22 bind.På hjemmesiden Ludvig Holbergs Skrifter (holbergsskrifter.dk) findes hele Holbergs samlede forfatterskab, tekstkritisk udgivet og for første gang digitalt tilgængeligt. Bogværket HOLBERG omfatter tekster fra hele dette mægtige forfatterskab: alle komedierne, alle essays, historieskrivning, naturret, digte, erindringer og en roman. De latinske tekster er nyoversat til dansk. De danske tekster er gengivet i moderne retskrivning, så de kommer nutidens læsere i møde - med Holbergs egne ord, men uden vanskelige stavemåder.I andet bind af komedierne kaster Holberg sig ud i den rene underholdning. Her er kyniske svindlerkomedier hvor de mere kloge narrer de mindre kloge. Her er den klassiske kærlighedskomedie Maskerade om ungdommelig forelskelse og forstokkede forældre. Hanrej-komedien Barselsstuen har form som en revy hvor den ene sketch afløser den anden, og Julestue er en aldeles skamløs farce.
- Bog
- 165,95 kr.
-
165,95 kr. I tredje bind dukker en ny genre op: parodikomedierne. Ulysses von Ithacia gør tykt nar af tidens historiske udstyrsstykker og lader os ikke i tvivl om hvad Holberg mente om krig og heltedyrkelse. Melampe trækker den højstemte tragedie ned på et yderst jordisk plan. Og i Kilderejsen er det operaen der må holde for. Jacob von Tyboe udstiller både militærfolk og akademikere som selvoptagne narre, mens Uden hoved og hale får komik ud af både vantro og overtro.
- Bog
- 165,95 kr.
-
165,95 kr. Fjerde bind af komedierne spænder vidt. Henrik og Pernille er den klassiske forvekslingskomedie, hvor forvekslingerne gennemspilles med ubønhørlig konsekvens. Diderich Menschenskræk præsenterer godmodig lavkomik, mens Den pantsatte bondedreng er en hårdkogt svindlerkomedie. Og hele to komedier handler om komedier: Hekseri eller blind alarm om fiktion, virkelighed og massehysteri og Det lykkelige skibbrud om moral og hykleri blandt digtere.
- Bog
- 165,95 kr.
-
165,95 kr. Holbergs sidste tre komedier tager gamle temaer op i nye versioner. To af dem satiriserer over verdensfjerne forskere. Den tredje, Republikken, griber tilbage til debuten over 30 år tidligere og skildrer politisk amatørisme med den politiske kandestøber selv i en gæsterolle. Herudover indeholder det syvende bind komedier to korte lejlighedsstykker fra Lille Grønnegade-teatrets historie samt de vigtigste indledninger fra Holbergs egne komedieudgaver.
- Bog
- 165,95 kr.
-
165,95 kr. HOLBERG er en storstilet udgave fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab af Ludvig Holbergs hovedværker i 22 bind.På hjemmesiden Ludvig Holbergs Skrifter (holbergsskrifter.dk) findes hele Holbergs samlede forfatterskab, tekstkritisk udgivet og for første gang digitalt tilgængeligt. Bogværket HOLBERG omfatter tekster fra hele dette mægtige forfatterskab: alle komedierne, alle essays, historieskrivning, naturret, digte, erindringer og en roman. De latinske tekster er nyoversat til dansk. De danske tekster er gengivet i moderne retskrivning, så de kommer nutidens læsere i møde - med Holbergs egne ord, men uden vanskelige stavemåder.Komedierne er Holbergs kendteste værker. Mange lever den dag i dag på scenen, andre er skatte der fortjener at blive genopdaget. Holberg så i høj grad sig selv som folkeoplyser, også når han skrev for scenen. Men budskaberne præsenteres med boblende humor. Dette første bind viser hvordan han debuterede på teatret i 1722 og uden tilløb sprang ud som mesterdramatiker med blandt andet Den politiske kandestøber, Jean de France og Jeppe på Bjerget.
- Bog
- 165,95 kr.
-
165,95 kr. HOLBERG er en storstilet udgave af en lang række af Ludvig Holbergs største mesterværker i 22 bind.Don Ranudo er fattig. Men han er stolt, så stolt som kun en spanier kan være det. Selv han må dog bøje sig for tjenestefolkenes intriger - og et helt optog af falske etiopere. I komedien Plutus er det til gengæld rigdommen, der plager. Hvad sker der, når mennesker kommer til penge? Så kommer det værste op i dem, desværre. De to sidste komedier i dette sjette bind komedier hænger sammen på den bagvendte måde, at Abracadabra kun har mandlige roller, Den forvandlede brudgom kun kvindelige. De kunne spilles på én aften: depraverede unge mænd før pausen og en moden dames genopdagelse af erotikken efter pausen.
- Bog
- 165,95 kr.
-
98,95 kr. Ludvig Holberg (1684-1754) var digter, dramatiker, historiker og filosof. En klart tænkende og talende rationalist, og en mand med en mission om at ruske op i indgroede vaneforestillinger til fordel for sund fornuft og selvstændig stillingtagen. Men det seriøse projekt er konstant båret af en boblende humor. Holberg havde et klart blik for det komiske i den verden han beskrev. Det er komedierne man kender i dag. Men det er synd, for Holbergs umådeligt store forfatterskab spænder vidt: skønlitteratur og faglitteratur, poesi og prosa, lærdom og morskab, på dansk og på latin. Og selv blandt komedierne er der mange glemte skatte. Holberg · Et udvalg præsenterer en lang række højdepunkter fra den store holbergudgave Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker 1-22, der nåede sin afslutning i efteråret. I udvalget er der lagt vægt på at give et alsidigt indblik i Holbergs tankeverden og hans litterære spændvidde. Her er uddrag af alt fra kendte klassikere som Jeppe på Bjerget og Erasmus Montanus over øjenåbnere som Zille Hansdatters forsvarsskrift for kvindekønnet til upåagtede guldkorn som de latinske epigrammer.
- Bog
- 98,95 kr.